De gyldne porturgisiske ben spillede en nøglerolle, da Real Madrid i aftes vandt hele 5-0 over Xerez. Målfesten sendte samtidig hovedstads-holdet op på førstepladsen i Primera Division tæt forfulgt af FC Barcelona, der har samme antal point men en lidt dårligere målscorer.
Cristiano Ronaldo var hurtig på aftrækkeren i aftenens sene opgør, da han allerede efter et minut bragte Bernabeu på den anden ende.
Der skulle dog gå yderligere fem kvarter før kongeklubben igen rørte på sig. Og endnu en gang var det verdens dyreste fodboldspiller Cristiano Ronaldo, der viste sit værd.
Han øgede føringen til 2-0, inden midtbanespilleren Jose Maria Guti og siden Karim Benzema satte trumf på.
I kampens sidste minut fik også hollænderen Ruud van Nistelrooy, der var tilbage efter en skadespause, endnu en Real-scoring på CV'et.
Kongeklubben ligger nu i spidsen af La Liga med ni point, efterfulgt af FC Barcelona og Athletic Bilbao. I bunden ligger Xerez med nul point.