Med en ny justering af folkeskolereformen udskydes ambitioner om, at langt de fleste af timerne i folkeskolen skal varetages af lærere med de helt rette kompetencer.
Altså at det for eksempel er en uddannet matematiklærer, der står bag katederet, når der er matematik på skoleskemaet.
Hvor målet før hed, at andelen af linjefagslærere skulle være 95 procent i 2020, så skal målet nu først nås i 2025.
Det viser aftalen, som et bredt flertal af Folketingets partier onsdag er blevet enige om. I mange kommuner er det ikke realistisk at nå målet, lyder det.
- Aftalepartierne er derfor enige om at udskyde tidspunktet for, hvornår målsætningen om fuld kompetencedækning skal være opfyldt fra 2020 til 2025 og at udskyde delmålet om 90 procent fra 2019 til 2021.
Det skal være med til at sikre, at de kommuner og skoler, der har de største udfordringer, får bedre tid og dermed bedre forudsætninger for at øge kompetencedækningen frem mod 2025.
Målsætningen skal opgøres på kommuneniveau, og den skal gælde for elever på alle klassetrin og i alle fag. Undervisningen skal varetages af en lærer, der enten er uddannet som linjefagslærer på seminariet eller har efteruddannet sig.
Med folkeskolereformen fra 2014 blev der ellers sat en milliard kroner af til efteruddannelse af lærere for at nå målet om 95 procent.
Og det ærgrer undervisningsordfører Lotte Rod (R), at det må udskydes.
- Det var meget vigtigt for os, da vi lavede folkeskolereformen. Vi gik med til længere skoledage, mod at vi fik en milliard til efteruddannelse af lærerne. Så det er træls at se, at der skete for lidt og for langsomt ude på skolerne.
- Men lektien er, at vi har givet skolerne for lidt tid til at planlægge den nye undervisning, vi gerne ville have, de skulle lave, siger hun.
Også Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, erkender, at udskydelsen af målet er et nødvendigt onde.
- Især på de små skoler kan det være svært. Men jeg synes stadig, at vi sender et klart signal om, at de skal nå i mål, siger hun.
I skoleåret 2017/18 stod lærere med de rette kompetencer for 86,7 procent af timerne i folkeskolen. Det viser opgørelse fra Undervisningsministeriet.
Som en del af aftalen vil politikerne også gerne sætte forbruget af vikarer ned.
I første omgang sættes en undersøgelse af skolernes vikarforbrug i gang i samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Skolelederforeningen.
Aftalepartierne skal drøfte resultaterne efter skoleåret 2019/2020.
/ritzau/