Syv timer og tyve minutter - så kort tid tog det at anholde, afhøre, og idømme en 31-årig odenseaner en fængselsstraf for ulovlig våbenbesiddelse.
Fyns Politi standsede i nat kl. 02.40 manden i Glamsbjerg, hvor det viste sig, at han havde et enkeltløbet oversavet jagtgevær og et dusin jagtpatroner i en taske i sin bil.
Klokken 10 onsdag formiddag han så blev fremstillet i retten i Odense og idømt en såkaldt straksdom på to og et halvt års fængsel, efter at han havde erkendt det ulovlige våben.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Den 31-årige mand er godt kendt af politiet i forvejen og blev senest løsladt i december 2009 efter at have afsonet en fængselsdom for bl.a. overtrædelse af våbenloven.