Svømmeren Lotte Friis var meget tæt på en medalje, men måtte til slut nøjes med en ærgerlig fjerdeplads i OL-finalen i 400 meter fri.
Danskeren, der egentlig kun bruger 400 meteren som opvarmning til favoritdistancen 800 meter, satte en flot slutspurt ind, men kunne lige nøjagtigt ikke indhente Rebecca Adlington, der var et lille sekund hurtigere på tredjepladsen.
Men hvis Friis ærgrer sig over fjerdepladsen, kan hun dog glæde sig over, at hun forbedrede sin egen nordiske rekord på distancen med tiden 4.03,98 minutter.
Vinder blev Camille Muffat fra Frankrig, der satte ny olympiske rekord med den fornemme tid 4.01,45 minutter.
/ritzau/