Eva Longoria fra ’Desperate Housewives’ blev chokeret, da hun for nylig modtog en regning fra stormagasinet Harrods, der ligger i London.
Hun troede nemlig, at hun havde fået lov til at shoppe gratis, da hun tidligere på måneden havde været betalt gæst til åbningen af Harrods januarudsalg. Her havde hun fået det indtryk, at hun kunne få for 19.000 dollar varer med sig hjem. Gratis. Det vil sige gratis varer for et beløb, der svarer til cirka 110.000 kroner.
Eva Longoria blev betalt 100.000 dollar, eller næsten 580.000 kroner, for at stå for åbningen af udsalget. Efter at kunderne var lukket ind til det traditionsrige januarudsalg, ville den desperate husmor selv shoppe lidt. Selvom Longoria var overrasket over at få regningen, betalte hun den straks.