Af Karsten Østergaard Nielsen, kani@avisen.dk
Man må smede, mens festivalen
rocker. Sådan er hverdagen i disse dage for en hel række lokale idrætsforeninger
og hjælpeorganisationer i Skanderborg.
Men resten af
festivalens gæster slapper af, drikker bajere og sluger god musik, knokler de
lokale for at tjene penge til klubben resten af året.
Og der er gode penge at komme
efter."Alt efter hvor store boderne er,
kan de lokale tjene mellem 30.000 og 400.000 kroner på Skanderborg Festival,
siger festivalens koordinator Stig Andersen.
En af de største gruppe frivillige på festivalen, er den lokale
Skanderborg Håndboldklub. Klubben har været frivillige hjælpere på festivalen
siden starten for 28 år siden - og har efterhånden udvidet sit dækningsområde
til at berøre næsten samtlige dele af festivalens
service.
- Vi har flere madboder rundt omkring på pladsen,
ligesom vi står for festivalens eneste plads for campingvogne med tilhørende
bad. Derudover er vi med til at rydde op efter festivalen, så vi har travlt,"siger Torben Væver, der er koordinator for de frivillige fra Skanderborg
Håndbold under festivalen.
Klubben har omkring
2-300 mennesker i gang i denne uge. Ingen af dem tjener på arbejdet, som
strækker sig over samtlige døgnets 24 timer.
- Det her er uden tvivl vores vigtigste uge i året,
hvor vi kan samle en god skilling til klubben. Vi
tjener nok et sted mellem 300.000 og 350.000 kroner på festivalen på sådan en
uge - og det er gode penge for en klub som vores, siger Torben Væver, der selv
stormer rundt hele festivalen for at holde en form for overblik.
- Det er ikke meget søvn, jeg har fået siden
tirsdag, siger han.