Der er mange emner, der skal klappes af i disse dage, hvor Danmarks formentlig kommende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), forhandler med de øvrige borgerlige partier om et politisk grundlag, som han kan regere ud fra.
Spørgsmål om grænsekontrol, vækst i det offentlige forbrug, økonomiske reformer, afstemning om EU-forbeholdet på retsområdet og naturligvis dagpengene er nogle af de emner, der ventes at blive nævnt i et kommende regeringsgrundlag.
- Jeg forventer, at der vil stå noget om dagpengene, og at der vil være fokus på en fleksibel genoptjening, siger formanden for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey.
- Spørgsmålet om udvikling af den offentlige sektor bør også fremgå - hvad er alternativet, hvis udgifterne ikke må stige, siger hun.
Et af stridspunkterne mellem de borgerlige partier er netop størrelsen på den offentlige sektor. Venstre ønsker nulvækst, Dansk Folkeparti vil lade den vokse 0,8 procent, mens Liberal Alliance vil have en mindre offentlig sektor.
Løkke har selv formuleret det som en balance mellem velfærd og velstand, altså hvordan man fordeler pengene, og hvordan man skaber den vækst, der er forudsætning for, at der er noget at fordele.
Netop det spørgsmål bør ifølge cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos få Løkke til at gennemføre reformer med det formål at øge arbejdsudbuddet.
Han henviser til, at den foregående regering under Helle Thorning-Schmidt (S) havde indskrevet en målsætning om, at beskæftigelsen skulle øges med 55.000 personer.
- Den nye borgerlige regering bør være mindst lige så ambitiøs som Thorning-regeringen, mener han.
Faktisk har alle regeringer siden 2001 haft en ambition om, hvor meget beskæftigelsen skal stige i regeringsperioden, viser en gennemgang, Cepos har foretaget.
- Hvis man ikke har målsætningen, kan man let komme til at slappe af og havne i reformhængekøjen, mener Mads Lundby Hansen.
Et andet punkt, hvor de partier, der ønsker Løkke som statsminister, er uenige, er EU-politikken.
I Tænketanken Europa forventer direktør Bjarke Møller, at det spørgsmål kommer til at fylde ganske meget i Løkke-regeringens skriftlige grundlag.
Hans forventning er, at Løkke vil stile efter en hurtig folkeafstemning om retsforbeholdet, måske allerede i september, da det vil give ro i forhold til at regere på baggrund af stemmer fra det EU-kritiske Dansk Folkeparti.
Dansk Folkeparti er gået til regeringsforhandlinger med et højt prioriteret ønske om at genindføre grænsekontrol, men det kan give problemer, hvis Danmark samtidig gerne vil være med i Schengen-samarbejdet.
- Så det er vigtigt, at man finder en model for det, en strammere grænsekontrol, som kan holde sig inden for de regler, der er fastlagt i EU, siger Bjarke Møller.
Endelig er han spændt på, hvordan en borgerlig regering vil følge op på den aftale, partierne indgik i valgkampen om at bakke op om Storbritannien i EU.
/ritzau/