Kontanthjælpsmodtageren, der kæmper for at kunne betale huslejen, får ingen medfølelse fra den unge generation.

Unge løfter heller ikke et øjenbryn over, at IT-eksperten og bankdirektøren køber mærkevarer og svinger dankortet på dyre restauranter. Uligheden bekymrer nemlig ikke de unge.

Næsten hver anden dansker mellem 18 og 29 år oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at uligheden mellem rig og fattig er et problem i dagens Danmark. Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4 og Avisen.dk.

Og kun hver femte dansker under tredive år mener, at uligheden i høj grad er et problem under danske himmelstrøg.

Helt anderledes ser det ud i aldersgruppen 50 – 59-årige.

Her angiver hver anden dansker i 50'erne, at uligheden er et stort problem.

Dermed er den unge generations forældre dobbelt så bekymrede for forskellen mellem rig og fattig i Danmark end deres egne børn.

Unge er blevet mindre solidariske

Velfærdsforsker på Roskilde Universitet, professor Bent Greve, kalder det overraskende, at så mange unge er ligeglade med ulighed. Især fordi uligheden er vokset i kølvandet på finanskrisen og under Helle Thorning-Schmidts regering.

- De unge er måske blevet lidt mere blå end tidligere og også lidt mere egoistiske. De tænker lidt mere på sig selv end på fælles fællesskabet. De er simpelthen blevet mindre solidariske, siger Bent Greve.

Ifølge valgforsker på Aalborg Universitet, professor Jørgen Goul Andersen, afspejler undersøgelsen, at unge i dag er vokset op i en tid, hvor målet om lighed ikke har været prioriteret særlig højt.

- Dem, der er i 50'erne i dag, fik lighedsideologien ind med modermælken og var unge i 1970'erne, hvor der var en stærk venstredrejning. I dag fylder lighed ikke så meget i debatten, og derfor ser vi, at de unge går deres egne veje og ikke anser ulighed som et problem i samme omfang som de lidt ældre generationer, siger Jørgen Goul Andersen.

S-kandidat har det skidt med stigende ulighed

Morten Ryom, der er smedelærling og socialdemokratisk folketingskandidat i Aalborg, er godt gal i skralden over, at hver anden på hans egen alder ikke er bekymret over ulighed.

- Jeg bliver lidt ked af det, når jeg hører, at de unge ikke kan se vigtigheden af, at vi har så lille ulighed mellem rig og fattig. Jeg håber, at de unge vokser fra det, for eller er jeg mildt sagt bekymret for, hvordan Danmark kommer til at se ud i fremtiden. Jeg er megabekymret for et liberalt Danmark, siger Morten Ryom.

At uligheden er steget i Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode gør kun ondt værre, påpeger han.

- Jeg har det skidt med, at uligheden er vokset. Det strider mod socialdemokratiske værdier at lade uligheden stige. Jeg ved ikke, hvem der har sovet i timen derovre på Christiansborg, men en stigende ulighed er skidt at have stående på CV'et, når vi skal til folketingsvalg, fastslår han.

"Unge synes frihed er pisse nice"

Morten Ryom håber, at ulighed bliver et tema under valgkampen. Så vil han slå sin unge håndværkernæve i bordet og fortælle både finansminister Bjarne Corydon og statsminister Helle Thorning, at en eventuel kommende rød regering skal have lighed som første prioritet.

- Dybest set tror jeg også, at mange unge er enige med os, hvis vi taler om at vi skal have lige muligheder i samfundet. Jeg tror, at mange unge stemmer liberalt, fordi de synes, at frihed er pisse nice, men når de skal vælge mellem den liberale frihed og lige muligheder og sammenhængskraft, vælger de det sidste, siger han.

Venstreløve glad for sin generation

Folketingsmedlem fra Venstre, Jakob Engel-Schmidt, mener ikke, at de unge har misforstået noget som helst men tværtimod bare har indset, at en relativ lille ulighed kan være godt initiativ og vækst. Han glæder sig over, at den unge generations holdninger flugter med Venstres holdning til ulighed.

- Ulighed er ikke et problem, hvis det betyder, at samfundet som helhed bliver rigere. Og det argument tror jeg, at rigtig mange unge har købt. Selv den franske stjerneøkonom Piketty siger jo, at ulighed i mindre grad kan være med til at drive væksten og dermed beskæftigelsen i et samfund, siger han.

Den unge Venstre-løve pointerer, at Danmark i forvejen er et af verdens mest lige samfund.

- Men hvis en iværksætter risikerer alt for at skabe en ny forretning, har jeg det fint med, at han eller hun bliver belønnet, hvis forretningen bliver en succes. Der kommer nye arbejdspladser, innovation, flere penge til forbrug og skatteindtægter, men virksomhedsejeren vil tjene mere end sine måske fem ansatte, og dermed er han med til at øge uligheden, og det har jeg det fint med, siger han.

Jakob Engel-Schmidt har svært ved at se, at man kan skabe vækst uden at øge uligheden en lille smule.

Nej til borgerløn og kommunisme

- Med mindre man ønsker et samfund med borgerløn og kommunisme, og det gør jeg bestemt ikke, fastslår han.

Den unge venstremand er en varm fortaler for kontanthjælpsloft og starthjælp, ligesom han gerne ser en skattereform, der skal være med til at skabe vækst og arbejdspladser.

- Nogle af de reformer, som Venstre gerne vil gennemføre, vil også være med til at øge uligheden en smule, fordi nogen danskere vil få et mindre rådighedsbeløb på passiv forsørgelse. Det mener jeg godt, at man kan forsvare, også selvom det påvirker uligheden. Hele begrebet ulighed bliver meget hurtigt forsimplet. Enten er man for eller imod, siger han.

Jakob Engel-Schmidt mener, at man bør diskutere ulighed i et langt bredere perspektiv. Hvis samfundet bliver rigere og der er flere incitamenter til at arbejde, skal det også med i debatten, pointerer han.

- Det er rart, at min generation lytter til oplyste og fornuftige argumenter i stedet for bare at acceptere et kasseformet dogmatisk ulighedsbregreb.