Det begynder så småt at dufte af sommerferie for de fleste, men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har allerede tankerne rettet hen mod efteråret.
Det afslører han i sin partiledertale fredag eftermiddag på Folkemødet i Allinge.
Her løfter han lidt mere af sløret for de reformer på sundhedsområdet, som allerede blev varslet i hans tale ved Folketingets afslutningsdebat for nogle uger siden.
Det skete med udgangspunkt i de forbedringer, der er sket på sundhedsområdet de seneste ti år, hvor der blandt andet er indført fritvalgsordninger, behandlingsgarantier, kræftplaner og taget spadestik til de nye supersygehuse.
- Meget er blevet bedre, men vi er ikke i mål. Meget kan stadig blive bedre.
- Derfor vil vi efter sommer lave en samlet sundhedsreform. For at løfte vores sundhedsvæsen yderligere og sætte retningen for de kommende ti års forbedringer, sagde Løkke.
Regeringen og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har allerede præsenteret et udspil til, hvordan man kan øge antallet af alment praktiserende læger ved at tilføre mere end 700 millioner kroner til området.
Men der er mere på vej, siger statsministeren.
- Ud over en plan for at forbedre psykiatrien, så kommer vi også med en stor sundhedsreform, som skal skabe mere sammenhæng og nærhed i sundhedsvæsenet, siger den tidligere sundhedsminister.
Det går slet og ret ud på at forbedre snitfladerne mellem sygehusene og det nære sundhedsvæsen.
Og forhåbningen er, at færre skal indlægges, og at flere skal behandles tættere på, hvor de bor.
Samtidig er det meningen, at mængden af bureaukrati skal skæres ned.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.