Kommunalvalget ser ud til at give tab af stemmer til landets to store partier, Venstre og Socialdemokraterne.
Værst ser det ud til at gå for Venstre, der er presset i flere kommuner af især SF's formentlig fine valg.
Derfor opfordrer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) alle til at komme ned og stemme.
"Kommunalpolitikerne har hovedansvaret for de rigtige vigtige emner som skole og ældre. Derfor kan jeg kun opfordre alle til at komme ud og stemme," siger statsministeren til DR.
Socialdemokraterne mener også, at det er yderst vigtigt, at folk afgiver deres stemme. Men partiet ender formentlig alligevel med at kunne glæde sig.
"Det er aldrig nogen sejr at gå tilbage. Men bliver vi størst på borgmesterposter, så vil det styrke os," siger Mette Frederiksen, der er næstformand i partiets folketingsgruppe.
Stemmeprocenten tegner til at blive smule lavere end for fire år siden.