Vi skal nok lade være med at pille ved fagforeningsfradraget.
Sådan lyder det fra statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen (V) efter en mandag fyldt med forskellige udmeldinger om, hvad der skal ske med fradraget, hvis Venstre genvinder regeringsmagten.
Avisen.dk skrev tidligere i dag, at Venstres næstformand Kristian Jensen ikke ønsker at lægge loft over fagforeningsfradraget. Derefter rullede sagen videre i adskillige medier, og forskellige Venstre-folk har været ude og forholde sig til Kristian Jensens udmelding.
Men nu bakker formand Lars Løkke Rasmussen sin næstformand op, skriver Berlingske Nyhedsbureau.
- Det, jeg siger nu, er, at nu har jeg sendt en invitation af sted til forhandlinger, hvor vi sætter os ned alle sammen; regering, lønmodtagere og arbejdsgivere. Så ville det være en underlig måde at byde op til dans ved at starte med at give en af parterne et rap over fingrene, siger Lars Løkke Rasmussen til Berlingske Nyhedsbureau.
Fagforeningsfradraget blev af den tidligere borgerlige regering halveret fra 6.000 til 3.000 kroner. Den nuværende regering satte det op til 6.000 kroner igen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.