Metalarbejdere, socialpædagoger og mange andre faggrupper får i en del tilfælde halveret deres indtægt, hvis de havner på dagpenge. Den store forskel mellem løn og dagpenge er skidt for dagpenge-systemet, og gabet må endelig ikke blive større.
Sådan lyder meldingen fra Harald Børsting. Han er som formand for LO-fagbevægelsen og medlem af dagpengekommissionen stærkt optaget af den såkaldte kompensationsgrad. Den er et udtryk for, hvor stor en del af ens tidligere løn, dagpengene dækker.
- Vi bliver nødt til i de kommende år at overvåge kompensationsgraden nøje, for den tåler ikke at komme længere ned, siger Harald Børsting til Avisen.dk og fortsætter:
- Som det er nu, er der allerede mange vellønnede - og herunder nogle faglærte, socialpædagoger og teknikere - der har en skidt kompensationsgrad.
Kan ødelægge systemet
I fagforbundet Dansk Metal vurderer lederen af a-kassen, Torben Poulsen, at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis kompensationsgraden falder.
- Vi frygter, at folk med høj løn og lav risiko for ledighed i stigende grad vil vælge at gå over i private forsikrings-ordninger. Hvis det sker, vil det underminere hele dagpengesystemet, siger Torben Poulsen til Avisen.dk.
Fra Ingeniørforeningen IDA kommer også en advarsel:
- Vi frygter, at de bredeste skuldre vil forlade ordningen, hvis den ikke også appellerer til dem. Dagpengesystemets helt store udfordring er, at det langsomt men sikkert mister appel til kernetropperne, som sjældent oplever ledighed og dermed bidrager mest, udtaler Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, i en pressemeddelelse.
Faldende dækning
Kompensationsgraden kan gøres op på mange forskellige måder, som giver forskellige resultater.
En måde, som er brugt af vismændene, viser, at kompensationsgraden er faldet markant for lønmodtagere i industrien. Fra rundt regnet 60 procent for 20 år siden til nu omkring 50 procent.
Torben Poulsen fra Dansk Metal oplyser, at metalarbejdernes kompensationsgrad nu er nede på omkring 50-55 procent. Og der er udsigt til, at den bliver endnu lavere.
- Som følge af skatteaftalen fra 2012 kan kompensationsgraden for vores medlemmer komme helt ned på 40-45 procent i løbet af nogle år. Det vil være bekymrende lidt for de fleste, siger Torben Poulsen.
Når dagpengenes dækning i forhold til løn falder, hænger det sammen med flere ting. Blandt andet at man ikke lader dagpengene følge lønstigningerne helt. En del af pengene går i stedet til Satspuljen, der støtter sociale projekter.
En anden årsag til dalende kompensationsgrad i de kommende år er, at folk i arbejde får et stigende beskæftigelsesfradrag. Det får dagpengemodtagere ingen glæde af.
Ingen forbedring i denne omgang
I dagpengekommissionen talte man om kompensationsgraden, og der blev udarbejdet et arbejdspapir. Men en anbefaling om at gøre noget, blev det ikke til. Det forklarede formanden for kommissionen, professor Nina Smith, ved fremlæggelsen.
- Vi har undervejs diskuteret et forslag om at hæve den maksimale grænse for dagpenge for folk, som sjældent er ledige. Altså en form for elitebilist-ordning, sagde Nina Smith.
En sådan model vil hæve kompensationsgraden for især højtlønnede, fordi de generelt har lav ledighed.
- Jeg har selv meget sympati for sådan en model. Men det blev for dyrt i forhold til de andre ting, vi i kommissionen gerne vil gøre med dagpengene, sagde Nina Smith.
Harald Børsting vurderer, at politikerne på længere sigt ikke kommer udenom at forholde sig til gabet mellem løn og dagpenge.
- Om fem år eller noget i den stil bliver det nødvendigt at tale om, hvordan man regulerer dagpengene, siger Harald Børsting.