Den gruppe aktivister, der har planlagt at overdøve statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved hjælp af 800 skingre fløjter, holder nu møde med LO Hovedstaden for at finde en løsning. Det skriver mx.dk.
Gruppen vil sabotere den traditionsrige tale 1. maj i protest mod regeringens politik. Fagbevægelsen ønsker omvendt, at det skal være muligt for de fremmødte at høre statsministerens tale.
De to parter holder møde her til formiddag for at finde en løsning, der imødekommer begges behov.
1. maj har status af Arbejdsdernes Internationale Kampdag, og er derfor en traditionsrig dag for flere politiske partier, der forstår sig selv som arbejderpartier. Sidste år var der også uroligheder i forbindelse med statsministerens tale.
Kilde: Mx.dk.