En ung it-studerende er mandag eftermiddag blevet idømt en bøde på 3500 kroner for at have lagt en række danske politikeres cpr-numre på internettet.
Sidste år offentliggjorde den it-studerende blandt andre statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) cpr-nummer, da han konstruerede et internetbaseret cpr-lotteri, hvor besøgende kunne gætte sig frem til politikernes cpr-numre.
Den it-studerende har tidligere forklaret, at han lavede programmet for at udstille cpr-systemets åbenlyse mangler.
I første omgang blev han idømt en bøde på 10.000 for overtrædelse af persondataloven, men den ville han ikke betale. Derfor havnede sagen i Københavns Byret, som mandag har reduceret bøden til 3500 kroner.
Ifølge Ekstra Bladet har retten sænket straffen, fordi manden lavede lotteriet for at påvise huller i cpr-registret, og fordi han allerede efter ni timer lukkede sin hjemmeside og dermed cpr-lotteriet, da Datatilsynet gav ham påbud om det.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.