Der var lagt op til klassisk britisk pokalbrag, da Liverpool og Cardiff i dag tørnede sammen i Carling Cup-finalen.
Og der skulle da også 120 minutters spilletid samt en straffesparkskonkurrence til, før Liverpool for første gang siden FA Cup-titlen i 2006 kunne løfte et trofæ.
Alle troede at sejrsmålet faldt to minutter inden i anden halvleg af den forlængede spilledetid, da hollænderen Dirk Kuyt afsluttede fladt til slutstillingen 2-1 på et kontralignende angreb.
Men Cardiff ville det anderledes og udlignede ved Ben Turner med to minutter igen af den forlængede spilletid.
I straffesparkskonkurrencen brændte blandt andre anfører Steven Gerrard, men Liverpool trak alligevel det længste strå og vandt med 3-2 - samlet 5-4.
Liverpool havde danske Daniel Agger var med fra start på det imponerede Wembley.
Men danskeren kom ikke alt for godt fra start.
Efter 18 minutter var han alt for ivrig foran sit eget felt. Den tidligere Brøndby-spiller stormede frem og efterlod bag sig et stort hul. Her stod Joe Mason fuldstændig blank, så han bragte let de undertippede walisere i front 1-0. Agger måtte senere lade sig udskifte med trykkede ribben.
Det lignede længe et surt nederlag for de rødklædte, men Aggers forsvarsmakker Martin Skrtel udlignede efter en times spil, da en kaotisk hjørnesparksbold landede for hans fødder.