Skuespilleren Lindsay Lohan skal under kniven hurtigst muligt for at få fjernet blindtarmen. Det oplyser hendes agent, Leslie Sloane Zelnik, til nyhedsbureauet AP. Lohan opsøgte sin læge onsdag, da hun havde det skidt, og efter en række test konkluderede lægen, at Lohan havde pådraget sig blindtarmsbetændelse. Hun afventer operationen og har det efter omstændighederne fint og hviler sig, siger Zelnik om den 20-årige stjerne.
Lohan, som har spillet med i ’Bobby’, ?A Prairie Home Companion’ og ?Freaky Friday’ blev opereret i sommer for overanstrengelse og dehydrering under indspilningen af en anden film. I 2005 blev hun også indlagt på grund af overanstrengelse og betragteligt vægttab.