Lindsay Lohan siger undskyld til strippere

Sangerinden og skuespillerinden Lindsay Lohan sender undskyldning ud til hele verdens strippere efter at have omtalt dem som ludere i lækket mail.

Lindsay Lohan tror på method acting. Så meget at hun i forbindelse med sin næste film ’I Know Who Killed Me’ – hvor hun skal spille en eksotisk danserinde – tog timer i dans hos professionelle. Hun kom i en lækket mail til en venninde til at omtale fagets udøvere som ludere, hvilket hun tilsyneladende nu fortryder. I hvert fald har hun i denne uge festet igennem med strippere på den fashionable voksennatklub Scores West i New York.

»Jeg elsker strippere,« sagde hun ifølge IMDB.com til den ventende papparazi-presse udenfor. Stripperne selv synes også at have tilgivet Lohan. Adspurgt hvad hun mente om stjernen udtalte Scores-danseren Katia: »Hun gav gode drikkepenge, og jeg synes hun er alle tiders.«

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.