Tirsdag fik omkring hver fjerde medarbejder på Lindøværftet stukket en fyreseddel i hånden.
I alt drejede det sig om 252 timelønnede, blandt andet svejsere, skibsbyggere og funktionærer.
"Dagens fyringer gør, at vi følger den afviklingsplan, der blev lavet for godt et år siden. Og at vi således i dag har 750 timelønnede i uopsagt stilling og 150 funktionærer i uopsagt stilling," siger direktør Steen Skovgaard Christensen ifølge TV2 Fyn.
Med gårsdagens fyringsrunde bliver der ikke uddelt flere fyresedler i 2010. Men til næste skal resten fyres, efter at det for et år siden blev meldt ud fra ejeren A.P. Møller Mærsk, at værftet skulle lukkes.
I samarbejde med Lindøværftet har tillidsrepræsentanterne lavet nogle efteruddannelseskurser til de medarbejdere, der er opsagt.
"På selve dagen i dag, hvor de er blevet opsagt, har vi lavet et rådgivningscenter, hvor både Jobhus, HR-afdelingen, fagforeningen og efteruddannelsesinstitutioner er til stede," siger direktør Steen Skovgaard Christensen til DR Nyheder.