Lige nu afhører det engelske politi en 51-årig mand.
Det sker efter en blot fire år gammel dreng anden påskedag blev fundet såret af flere knivstik på en gade tæt på et rækkehus i byen Mansfield i England. Den 51-årige mand er mistænkt for at stå bag overfaldet. Det skriver The Sun.
Familien er på hospitalet sammen med drengen, der nu er uden for livsfare, men hans tilstand har tidligere været kritisk.
Drengens far fortæller ifølge mediet, at han bliver udskrevet indenfor to dage.
"Han er min eneste søn, han er en kvik og livlig knægt. Alle kender ham," fortæller faren ifølge The Sun.
Politiet oplyser til mediet, at de ser sagen som et isoleret tilfælde, men at hele dagen i dag vil gå med afhøringer af vidner.
The Sun