At en minister (ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V), red.) vil lovgive eller diktere, at der skal være lighed mellem piger og drenge i børnehaver, så piger får lov at lege drengelege og drenge pigelege, samt at vi ifølge en talsmand for BUPL skulle tiltale dem forskelligt, må stå for deres egen uvidenhed om forholdene for de mindste i børnehaverne.
Det er år og dag siden, den børnehave, jeg var ansat i, havde tuttenutte-pædagigik til pigerne og sej pædagogik til drengene. Faktisk startede denne diskussion allerede i slutningen af 70 erne. I løbet af 80 erne fik den konkret indhold i form af drengelege/ture til farlige steder med pigerne, og at piger legede med drengelegetøj.
Tarzanstue til pigerne
Da vi i min børnehave satte fokus på udfoldelse og bevægelse i 1997, blev vi glædeligt overraskede over, at det var pigerne, der profiterede mest af en Tarzanstue, hvor man kunne gynge, løbe, klatre og svinge sig i tove. Meget hurtigere end drengene fik de styr på, hvad stuen kunne bruges til, og udviklede deres evner hastigere end drengene på dette felt.
I skoven og haven viste det sig også hurtigt, at det var pigerne, der blev mudret til og fangede biller og andet småkravl. Ikke at drengene ikke gjorde det, men mere at der reelt ikke var nogen forskel på deres måde at undersøge naturen på.
Vi har i perioder haft kønsopdelte grupper i løbet af året, som netop tog sigte på, at udfoldelsen blev anderledes end i dagligdagen, samt at man i perioder kunne udforske nye sider af sine udfoldelsesmuligheder.
Men det er godt, at debatten kommer op igen, om ikke andet fordi en minister og en BUPL-talsmand – som dog er pædagog – så kan få noget at vide om de virkelige vilkår i jernindustrien , det vil sige i den rigtige verden.
Det er ikke pædagogerne, der forskelsbehandler børnene efter køn. Det er forældrene, som i de senere år er begyndt at klæde deres piger i pæne kjoler og strømpebukser, uagtet de ved, at pigerne pladrer sig til i løbet af dagen.