Nordsjællands Politi er rykket ud, efter at et lig er skyllet i land ved Strandvejen i Klampenborg.
Det fortæller vagtchef Michael Gaml:
- Der er konstateret en person drivende i land. Vi har endnu ikke fået identificeret pågældende, men personen er død.
Politiet kan endnu ikke give oplysninger om, hvad dødsårsagen er.
- Vi ved det ikke på nuværende tidspunkt. Vi ser på en liste over savnede, og undersøger, om det kan være dem. Så det er et arbejde, vi er i gang med for at få klarhed over det, siger vagtchefen.