De mange faldgruber ved Facebook er endnu engang blevet udstillet. En falsk profil med den konservative formand, Lene Espersen, har været i omløb.
Profilen viste et billede og en korrekt fødselsdato, og mange troede tilsyneladende, at der var tale om den rigtige Lene Espersen - men det var der ikke.
"Det er jo falskneri på en kendt persons bekostning. Heldigvis var der nogle, som fattede mistanke, efter at være blevet kontaktet af falskneren på facebook chatten. Det er vigtigt at få budskabet ud om, at den kommunikation, som har foregået her, altså intet har med Lene Espersen at gøre," siger Espersens kampagneleder Stig Risdahl.
Falskneren nåede at få over 100 venner, inden det blev opdaget, at den var gal. Siden er nu lukket.
Lene Espersen har en rigtig Facebook-profil, som fortsat er aktiv.