Den polske regering vil med nye reformer i landets højesteret indskrænke den dømmende magts muligheder for at underkende lovforslag fra regeringen. Det siger lektor Søren Riishøj, Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.
- Grunden til at de laver disse ændringer, er, at de mener, at den lovgivende magt tidligere har underkendt regeringens lovforslag. Så reformerne er et forsøg på at fjerne blokeringerne fra domstolene, siger han.
Fredag kom kritik fra Venedig-Kommissionen, der er en ekspertkomité under Europarådet, som fører opsyn med medlemslandenes håndtering af retsområdet.
Kommissionen kritiserer i sin rapport især sammenlægningen af justitsministeriet og anklagemyndigheden.
Også EU har kritiseret reformen for at give politikerne for meget magt over domstolene. Frygten er, at ændringerne vil udviske magtens tredeling i landet.
EU har derfor truet med sanktioner mod landet, hvis Polen gennemfører de kontroversielle reformer.
- Man har i forvejen startet en sanktionsprocedure over for Polen. Med vedtagelsen kan EU altså fortsætte med det. Men det kræver støtte fra mange EU-lande, og det er ikke sikkert, at man kan få det, siger Søren Riishøj.
Riishøj henviser til, at EU-Parlamentet har opfordret til, at Polen bliver sanktioneret i henhold til en paragraf i EU-traktaten, der i yderste fald kan føre til, at et medlemsland bliver frataget sin stemmeret i EU's ministerråd.
Proceduren under EU-traktatens artikel 7 kan dog først indledes, hvis et flertal på fire femtedele i ministerrådet stemmer for. Selve sanktionen kræver enstemmighed blandt de 27 andre EU-lande.
Søren Riishøj pointerer, at flere lande i Østeuropa ikke nødvendigvis vil støtte sanktionerne.
Til trods for kritikken af, at reformerne vil give regeringen for meget magt over domstolene, er befolkningen i Polen splittet.
- De veluddannede i byerne har protesteret med demonstrationer. Men i den brede befolkning viser sociologiske undersøgelser, at domstolenes uafhængighed ikke betyder lige så meget, siger Søren Riishøj.
Der betyder den sociale udvikling, lønninger og pensioner langt mere. Og på de områder går det ifølge lektoren godt. Regeringen giver penge til børnefamilier og har også sænket pensionsalderen.
- Man kan også se på meningsmålingerne i Polen, at de ikke er blevet skadet af reformer. Der er mange, der er imod. Men der er bare ting, der vejer tungere i befolkningen, siger Søren Riishøj.
/ritzau/