Det går rigtig, rigtig godt for Lego med hovedsæde ved Billund. Den danske legetøjskoncern går imod strømmen af kriseramte koncerner og har planer om at udvide.
Lego forventer at ansætte cirka 1000 nye medarbejdere i 2012 - heraf mange i Danmark.
Og det går da også rigtigt godt i Lego. Koncernen fik en stigning i resultatet før finansielle poster og skat i årets første seks måneder på 41,7 procent. Overskuddet var på 2,877 milliarder kroner.
Nettoomsætningen for første halvår blev på 9,1 milliarder kroner mod 7,4 milliarder i samme periode året før - en stigning på godt 24 procent.