Et hårdt presset verdensmarked for mejeriprodukter lægger en dæmper på landmændenes indtægt i mejerigiganten Arla i årets første seks måneder.
Den såkaldte arlaindtjening, som er et udtryk for, hvor meget mælkebønderne fik ud af hvert kilo mælk, blev 2,52 kroner per kilo mælk, mens landmændene i 2014 fik 3,11 kroner per kilo. Det er en forskel, der kan mærkes hos landmændene, lyder det.
- 2015 har vist sig at være et ekstremt hårdt år for mælkeproducenter - både i Arla og rundt om i verden, siger Åke Hantoft, andelshaver og bestyrelsesformand i Arla Foods, i en pressemeddelelse.
- Den nuværende indtjening dækker ikke omkostningerne ved mælkeproduktion, og det er en stor udfordring for os landmænd, tilføjer han.
Arlas omsætning i årets første seks måneder landede på 38,3 milliarder kroner, og det er et fald på 3,8 procent sammenlignet med samme periode i 2014.
En del af løsningen på den faldende mælkepris er at øge mængden af smør og ost, lyder det fra Arlas topchef.
- Vi gør alt, hvad vi kan for at begrænse effekten af den generelle situation på verdensmarkedet, men det kan ikke forhindre, at vores andelshavere befinder sig i en barsk situation lige nu, siger administrerende direktør i Arla Foods, Peder Tuborgh.
- Vi har afbødet effekten af det negative marked ved at flytte de voksende mælkemængder ind i detailprodukter og varemærker og har begrænset andelen af mælk, der bruges til mindre lønsom råvarehandel, siger Peder Tuborgh.
Ifølge Arla er prisen for mælkepulver på verdensmarkedet faldet 53,1 procent siden begyndelsen af 2014. De nuværende prisniveauer er ikke set siden 2009.
Verdensmarkedet er presset af lavere import af mejeri-råvarer i Kina, importforbud i Rusland og voksende produktion i Europa efter EU's mælkekvoter ophørte fra 1. april. Samtidig er mælkeproduktionen steget i New Zealand og USA.
Arla fik et resultat på 910 millioner kroner i første halvår mod omkring 1,1 milliarder kroner i samme periode i 2014.
/ritzau/