Laudrup var mandag til samtale med klubben West Ham United FC i London, men har altså tilsyneladende valgt at slå sine fremtidige trænerfolder i Moskva og en kontrakt skulle blive underskrevet på onsdag.
"Kontrakten bliver på halvandet år. Vi har valgt denne træner, fordi vi tror, at han er i stand til at finde holdets stil samt skabe nogle gode resultater," siger sportschef Valeri Karpin til uefa.com.
Laudrup skal afløse Stanislav Cherchesov, som forlod Spartak efter 4-1 nederlaget til FC Dynamo Kyiv i tredje kvalifikationsrunde til Champions League, men nu skal det være slut med nederlagene ifølge Laudrup.
"Spartak er den mest kendte russiske klub, og holdet har millioner af tilhængere verden over. Holdet skal simpelthen være i toppen af ligaen, og desuden skal der være gode europæiske resultater. Jeg tror, at Spartak har en god fremtid," siger han til UEFA.com.
/newspaq