Danskeren Daniel Agger kan måske se frem til at få en landsmand som chef, efter at Rafael Benitez i går stoppede som træner for den engelske klub Liverpool.
I forbindelse med trænerstoppet er Michael Laudrup en af dem, der nævnes som en mulig afløser. Han er dog ikke favorit til posten, hvilket viser sig ved, at bookmaker- firmaet Ladbrokes giver pengene 26 gange igen, hvis Michael Laudrup løber med trænerposten.
Ifølge Ladbrokes er det nordireren Martin O'Neil, der i øjeblikket er træner i Aston Villa, som er favorit til tjansen. Han giver kun pengene 3,25 gange igen.
Efter ham er det den tidligere Liverpool-stjernespiller og -manager, skotten Kenny Dalglish. Han giver pengene 3,50 gange igen.
Ifølge Ladbrokes skal Michael Laudrup også konkurrere med fornemme navne som Frank Rijkaard, der har en fortid som træner i Barcelona og Jürgen Klinsmann, der tidligere har været træner i Bayern München, men nu er ledig.
De giver henholdsvis pengene 17 og 13 gange igen.