Der har været spekuleret meget i den tidligere danske landsholdspillers trænerfremtid, men nu mener bekræfter han selv, at hans fremtid fortsat er på Mallorca.
"Jeg fuldfører min kontrakt," siger Michael Laudrup til sporten.tv2.dk.
Og der er meget for den danske træner at tage fat på til den kommende sæson.
"Det er spændende at se, hvad der falder af i transfervinduet. Selvfølgelig har vi brug for forstærkninger. Vi har kun en angriber, som heldigvis scorede 11 mål i år, men vi skal have én mere, som kan score otte til ti mål," siger Michael Laudrup.
Og der er kun en målsætning, der tæller, og det er lige som i sidste sæson, at undgå nedrykning.
"En otte til ti hold skal ligge og slås om de tre nedrykningspladser. Vi håber, at komme lidt tidligere fri fra nedrykningen end tilfældet var i år," siger danskeren med henvisning til den nervepirrende sidste runde, hvor Mallorca akkurat klarede frisag.
Kilde: sporten.tv2.dk.