For hans "prægnante billeder af individets modstand, oprør og nederlag", fik 74-årige Mario Vargas Llosa i dag tildelt Nobels Litteraturpris.
Og den peruvianske forfatter, politiker og journalist bliver anset som en af forgangsmændene for i sin generations forfatterskaber.
"Jeg fik fat i ham tidligere. Han er i New York, hvor han underviser på Princeton. Han blev meget glad og rørt," sagde sekretær for det svenske akademi, Peter Englund.
Med prisen får Mario Vargas Llosa en check på ti millioner svenske kroner.
Forfatteren Vargas Llosa slog igennem med bogen 'Heltens Tid' i 1960 og har siden skrevet flere bøger, der er inspireret af det peruvianske samfund. Flere af bøgerne er også lavet til spillefilm.
Politikeren Vargas Llosa startede på venstrefløjen, men har siden bevæget sig mere mod højre. I sine unge dage støttede han Fidel Castros revolution på Cuba, men i 1990 stillede han selv op til præsidentvalget for en centrum-højre-koalition.
Nobels litteraturpris er blevet uddelt siden 1901, og danskerne Henrik Pontoppidan og Johannes V. Jensen har begge modtaget den svenske hæder.
De seneste 10 års prisvindere:
2010 Mario Vargas Llosa, Peru
2009 Herta Müller, Tyskland
2008 Jean-Marie Gustave Le Glézio, Frankrig
2007 Doris Lessing, Storbritannien
2006 Orhan Pamuk, Tyrkiet
2005 Harold Pinter, Storbritannien
2004 Elfriede Jelinek, Østrig
2003 John Maxwell Coetzee, Sydafrika
2002 Imre Kertész, Ungarn
2001 Vidiadhar Surajprasad Naipaul, Trinidad og Tobago