Det er en sur oplevelse at være bilist på motorvej E45 ved Kolding mandag formiddag.
En stor trafikulykke skaber nemlig problemer på vejen.
Fire lastbiler er impliceret i ulykken, som spærrer alle spor i østgående retning. Ulykken er sket umiddelbart før afkørsel 62, Kolding Ø. Trafikken afledes ved afkørsel 63.
I den modsatte bane er begge spor reserveret til redningskøretøjer. Trafikken afvikles i nødsporet, men der er opstået kiggekø, som sinker trafikken yderligere.
To personer er fastklemt.
Der er endnu ingen tidshorisont for, hvornår motorvejen er ryddet igen, lyder det fra politiet.