Ordet er devalueret
Kunsten er blevet en kunst
Den som kan tale og ingenting sige
er sikker på folkegunst
Fraser og flovser, klicheer, jargon er,
skåler og halv besked
skaber en skuffende billig, syntetisk
erstatning for virkelighed
Tag lige og læs Piet Heins digt Ordet er devalueret igen. Det er skrevet i 50 erne som en revser til datidens spirende radiomedie, men når man en mandag formiddag ser TV 2 News-dækningen af en vis prinsessefødsel flimre forbi på fladskærmen, så har ordene just givet sig selv fornyet aktualitet.
Det fynske musikpar, Lasse & Mathilde, påpeger selv, at det materiale, de fandt på bunden af den berømte gruk-kunstners hengemte digterkyse, er direkte tidløst.
Derfor har de nu sat musik til 13 af Piet Heins poetiske indfald, som altid godt hjulpet af musikalske venner og kendte gæster såsom Trine Dyrholm, Niels Skousen, Niels Hausgaard og ikke mindst Anders Anden Matthesen, der netop tager sig grundigt af ovenstående kvad.
En barnedåb lagde frøet til projektet. Lasse Helner faldt i snak med Piet Heins søn, Hugo Piet Hein, der sikrede, at farmands ellers stærkt rettighedsbeskyttede materiale slap igennem jerntæppet , som Mathilde Bondo kalder det.
- Digtene handler om humanisme og menneskelighed, men viser også mere ydmyge og følsomme sider af en mand, der faktisk var kendt som ret arrogant, forklarer Lasse om formålet med at sætte noder på lyrikken.
Sovjet-regering
Sangskriverparret kan især tilslutte sig Piet Heins Co-existence or No-existence -filosofi, der kort sagt hentyder til at, hvis ikke vi sameksisterer, så eksisterer vi slet ikke. Et udsagn i stærk kontrast til den siddende regering, hvis man spørger Lasse Helner.
- Der skal snart ske et eller andet. Vi har apropos prinsessefødslen en forældet institution, der hedder Kongehuset, som i dag udstråler langt mere menneskelighed og social forståelse, end vores regering gør. Regeringen sidder og udfører centralistiske ideer, som ellers hører gamle dages Sovjetunionen til, lyder det fra Lasse, der især har set sig sur på kommunesammenlægningerne og forsamlingshus-lukninger.
- Det hele bliver så ensrettet, at det enkelte menneske forsvinder. Vi har aldrig tjent så mange penge i Danmark, som vi gør nu – samtidig med at vi sparer på alle fronter og lukker sygehuse, pointerer han.
- Ja, nu skal folk i Svendborg helt til Esbjerg for at føde, skyder Mathilde (parret bor på et lille landsted nord for Svendborg, – red.).
- Det er en fremmedgørelse, hvor man ikke kender de mennesker i det system, man skal være en del af. Men vi er blevet for rige til at protestere. Det er ligesom om, danskerne også bliver rethaveriske, når de får penge. Selvom det burde være modsat. At man fik overskud, afslutter Lasse.