Roman Polanski, Lars von Trier og Coen-brødrene er ifølge BBC blandt de 35 filmfolk, der skal instruere kortfilm i anledning af 60 året for filmfestivalen i Cannes.
Instruktørerne skal hver især lave film af tre minutters varighed, der skal handle om at gå i biografen, og filmene vil blive vist på selve festivalen i den sydfranske by i maj.
Festivalens direktør, Gilles Jacob, sagde i går, at der vil være store overraskelser i vente for filmseerne, for eksempelvis kunne han fortælle, at David Cronenberg (der instruerede ’Nøgen frokost’) har lavet hele sin kortfilm på et badeværelse. Ellers er der ikke sluppet noget ud om indhold og form på de andre kortfilm.
Blandt de 35 instruktører er også Wim Wenders, Ken Loach og Alejandro Gonzales Inarritu og de tidfligere Guldpalme-vindere Jane Campion, Gus van Sant og Nanni Moretti