I løbet af det næste år vil iværksætteren Lars Erik Lyndgaard Schmidt gerne vende op og ned på livet for 50 kontanthjælpsmodtagere. Han vil give dem frivilligt arbejde og være mentor for dem i det nyåbnede Kulturtårn på Knippelsbro i København.
- Jeg har selv været på kontanthjælp og været ude og inde af systemet. Det er på tide, at jeg giver lidt igen og hjælper andre i gang med at udfolde deres kreativitet. Jeg tror på, at alle kan, hvis de ikke bremses af bureaukrati og papirarbejde og oplever, at nogen af hele deres hjerte tror på dem, siger han.
Sammen med Malthe Koustrup Merrild er han initiativtager til Foreningen Kulturtårnet. Det smukke brotårn skal bruges til koncerter, foredrag, kunstudstillinger og workshops, ligesom københavnere kan komme forbi og købe sig en kop kaffe og nyde en af hovedstadens suverænt bedste udsigter.
Projektet har fået driftsstøtte af Københavns kommune i foreløbig tre år samt af Realdania.
Flad struktur i tårnet
- Vi vil gerne sætte liv i kontanthjælpsmodtagerne ved at give dem en succes her i Kulturtårnet. Vi har en meget flad struktur, og der er plads til alle, siger han.
Han afviser, at der er tale om gratis arbejdskraft, selvom kontanthjælpsmodtagerne ikke får løn for deres engagement i Kulturtårnet. Til gengæld vil han og hans kompagnon tilbyde støtte og vejledning til selv at komme i gang som selvstændige.
På Facebook efterlyser han nu kontanthjælpsmodtagere, der gerne vil aktiveres og være en del af Kulturtårnet. De får en slags bropasserjob som frivillige, pointerer han. Han henviser til, at i gamle dage var stillingsbetegnelsen for de, der passede tårnet på Knippelsbro, en bropasser.
- Jeg ser kreativitet allevegne, mens sådan som systemet er skruet sammen roder mange rundt og bliver hetzet og fastlåst i nogle mønstre. Det vil jeg gerne gøre op med, og de kontanthjælpsmodtagere, som har lyst til at komme til os i Kulturtårnet, vil opleve, at vi vil lytte til dem og give dem energi, så de selv kan starte deres egne projekter, siger han.
Duoen bag Kulturtårnet har ikke haft kontakt til Københavns Kommune for at få henvist kontanthjælpsmodtagere.
- Folk skal komme her af egen fri vilje og udenom systemet. Vi vil fange dem af en anden vej. Der skal være civilkraft, forklarer Lars Erik Lyndgaard Schmidt.
Systemet hetzer de sarte
Hvis den langvarige kontanthjælpsmodtager skal have job, duer den normale hjælp via jobcenter og kommune nemlig ikke, noterer han. Der er ifølge den 35-årige iværksætter for meget mistro, hetz og kontrol i systemet, og det får folk til at blokere.
- Jeg kan ikke forstå, hvordan vi har kunnet skabe sådan et ubarmhjertigt samfund. Vi er jo intelligente og opfinder alt muligt godt, men hvorfor har vi så skabt et samfund, der hetzer de sarte og svage, spørger han.
Foto: Privat.
Lars Erik Lyndgaard Schmidt tager sig til hovedet og henviser blandt andet til, at tusindvis af danskere hvert år bukker under for stress og depression, og at 27.000 kontanthjælpsmodtagere ikke har været i beskæftigelse de seneste fem år.
- Den måde vi har skruet samfundet sammen, betyder, at vi skal have mindst ti bolde i luften på samme tid og kunne mestre både krævende arbejdsliv, familieliv og fritid. Det bliver meget fragmenteret, og vi skal hele tiden præstere, og vi har ikke hjertet med i det hele, fastslår han.
Nede med stress
Lars Erik Lyndgaard Schmidt betegner sig selv som en spradebasse, der også selv har haft for mange bolde i luften. Han har været godt og grundigt nede med stress, fordi han ikke kunne honorere alle forventninger og krav.
Og han har rodet rundt på et universitetsstudie for at købe sig fri til at kunne afprøve forskellige ideer, fordi SU'en gav ham smør på brødet og lidt ro på. Og så har han for nogle år siden haft en periode på kontanthjælp.
- Jeg passer ikke ind nogle steder, og mange mennesker på kontanthjælp vil kunne spejle sig i mig, fordi jeg altså ikke er nogen superakademiker men bare en projektmager, der har hjertet med i det jeg laver. I dag laver jeg kun én ting, nemlig Kulturtårnet, og det skal gerne holde til jeg går på pension, fastslår han.
Den måde vores arbejdsmarked og kontanthjælpssystem fungererpå i dag, møder voldsom kritik fra Lars Erik Lyndgaard Schmidt. Virksomhederne opslår stadig flere kortvarige projektansættelser, som stresser folk og gør, at mennesker hele tiden er rastløse på vej til noget nyt. Det samme betyder 225-timers reglen, hvor folk på kontanthjælp skal ud og skaffe sig kortvarige job for ikke at blive trukket i den offentlige støtte.
Borgerløn
- Vi burde have borgerløn. Så vil jeg påstå, at jeg i løbet af få år ville kunne få mange folk til at starte alle mulige projekter. Hvis man inderligt vil folk noget godt med hjertet, og det ikke bare handler om at udfylde et stykke papir for at dokumentere noget, ville mange mennesker klare sig selv, siger han.
Netop borgerløn bliver tema for en række debatter i Kulturtårnet op til kommunalvalget i november, fortæller han. Her vil politikere fra både højre og venstre blive inviteret til at give deres besyv med i forhold til borgerløn.
Nul henvendelser
Det er en lille uge siden, at Lars Erik Lyndgaard Schmidt efterlyste kontanthjælpsmodtagere til Kulturtårnet via sit Facebookopslag. Til dato er der ikke kommet nogen henvendelser. Det skuffer ham.
- Der har været nul henvendelser fra kontanthjælpsmodtagere, siger han og erkender, at opslaget nok ikke er nået bredt ud.
- Nu håber jeg, der sker noget, lyder det fra bropasseren.