Det amourøse par - hun 37 år,
han 30, begge uden fast bopæl - der tidligt mandag morgen vakte opsigt
på grund af sex-gymnastiske udfoldelser i venterummet på Køge Station,
gjorde sig i går tirsdag atter bemærket. Det skriver DAGBLADET Køge.
Nu drejede det sig mere om tøj på
kroppen end om det modsatte, idet parret blev anholdt for at have
stjålet modetøj fra henholdsvis Vero Moda og Deres i det centrale Køge.
Ved
middagstid blev personalet i Deres opmærksomme på, at parret stjal fra
butikken og fulgte efter, da kvinden og manden begav sig ud i byen -
alt imens politiet blev tilkaldt og ledt til de to butikstyve.
Manden
og kvinden, der begge er stærkt præget af spiritus-og stofmisbrug, er
særdeles velkendte af politiet. De blev begge onsdag fremstillet i
grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling på baggrund af gentagne
tyverier.