En mand og en kvinde på 30 år fandt i morges en noget anderledes måde at holde varmen på. De dyrkede sex i et venteskur på Køge Station, oplyser Vest- og Midtsjællands Politi.
Trods undrende blikke fra morgentrætte passagerer hyggede de sig, indtil politiet omkring klokken seks dukkede op - anmeldt af DSB. Det sexhungrende pars aktiviteter gjorde jo, at de andre passagerer måtte stå i kulden og fryse.
Politiet valgte ikke at anholde parret. De blev i stedet sendt hjem til dynerne og dobbeltsengen.