Demenslandsbyerne skyder op rundt om i landets kommuner.
De skal skabe et mere trygt og genkendeligt miljø for mennesker med svær demens.
Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at knap 90.000 danskere nu lever med demens.
Men tallet ventes at stige allerede i 2025 til 125.000, fordi vi lever længere.
Fredag indviede Aalborg Kommune det nyeste skud på stammen.
I den nybyggede demenslandsby Tornhøjhaven udgør husene en lukket barriere mod omverdenen, så de 72 demente beboere ikke kan stikke af.
Samtidig bor de kun seks sammen i små individuelle huse og med en stor gårdhave, hvor de ældre trygt kan gå på opdagelse uden at fare vild.
- Det betyder, at mange får meget mere motion end før.
- Og så er det en fest hver dag at være fri for de lange gange, man ser på mange plejehjem, og hvor nogle beboere har tendens til at vandre hvileløst frem og tilbage, siger lederen af Tornhøjhaven, Bettina Rønnest.
- Med kun seks, der bor sammen, er der samtidig mindre støj. De deler fire fællesrum, der gør det muligt at trække sig eller være en del af fællesskabet efter behov, siger hun.
Inspirationen kommer fra den hollandske demenslandsby De Hogeweyk, som danske kommuner er valfartet til i jagt på bedre plejeløsninger for demente.
Som de første genindrettede Svendborg Kommune i 2016 et gammelt plejehjem til "demenslandsby".
Siden er blandt andre Randers og Hjørring fulgt efter med andre bud på et bedre liv for demente. Også flere andre kommuner som Odense og Esbjerg er på vej.
- Vores fornemmelse er, at omkring ti kommuner er i gang eller har projekter om demenslandsbyer på tegnebrættet, siger uddannelsesleder Karen Tannebæk fra Nationalt Videnscenter for Demens.
I snit har 70 procent af beboerne på plejecentrene i dag en eller anden form for demens, som dermed for alvor er blevet en folkesygdom.
/ritzau/