Det rammer også landmandens nabo, når landbruget er i krise.
Det fortæller DR Syd i dag.
For når landbruget er presset, så går det ud over både følgeerhvervene og alle beboere i de små landsbyer, siger direktøren i Sønderjysk Landboforening Erik Lydiksen.
- Hver gang en landmand må dreje nøglen om, så bliver der færre mennesker, der bor og arbejder i de små byer. Det går ud over forretninger, skolerne, foreningslivet og byfesterne, siger direktør i Sønderjysk Landboforening Erik Lydiksen til DR Syd.
Sønderjysk Landboforening har derfor inviteret til stormøde for alle i aften, der enten beskæftiger sig med landbrug eller bare bor i nærheden af en bedrift.
- Jeg mener jo, at landbruget er en af kulturbærerne. Og når du ikke har den kulturbærer længere, så kommer naboen jo til at se en tom bygning. Så bliver det meget sværere at lave sammenhold omkring nogle aktiviteter. Derfor kommer det helt automatisk også til at ramme naboen, siger Erik Lydiksen.
Erik Lydiksen håber, at man ved at vise sammenhold blandt landbrugets naboer kan råbe politikerne op. Arrangørerne forventer, at over 500 deltagere i mødet.