Landmænd og lodsejere har i 2019 vist stor interesse for at anlægge minivådområder på deres jord til gavn for vandmiljøet i søer, vandløb og hav.
Derfor vil fødevareminister Mogens Jensen (S) afsætte yderligere 60,6 millioner kroner i 2019, så der i alt er 193,1 millioner kroner til indsatsen.
Det betyder, at alle ansøgninger, der opfylder kravene, kan imødekommes.
Indtil nu har antallet af ansøgninger betydet, at mange måtte afvises.
- Vi har stærkt brug for minivådområder, for det er et vigtigt middel til at forbedre vandmiljøet. Derfor er det fantastisk, at der er så mange landmænd, der er klar til at trække i kedeldragterne og yde en ekstra indsats for vores fælles vandmiljø, siger fødevareminister Mogens Jensen i en pressemeddelelse.
I alt har 338 landmænd og lodsejere søgt tilskud til at etablere åbne minivådområder eller minivådområder med filtermatricer i 2019.
- Landmændene løfter et vigtigt samfundsansvar med deres minivådområdeindsatser, og jeg vil gerne rose dem for selv at komme på banen.
- Samtidig kan man som almindelig borger glæde sig over den forskønnende effekt og det rigere dyreliv omkring vandhullerne, som minivådområderne også bidrager med, tilføjer Mogens Jensen.
Venstre er positiv over for tiltaget.
- Det vil jeg gerne rose ministeren for og selvfølgelig også rose de mange landmænd, der nu har taget planerne til sig.
- Så det gælder bare om at komme videre med planerne, og jeg vil selvfølgelig holde øje med, at det også kommer ud at virke i praksis, siger fødevareordfører Erling Bonnesen (V).
De ekstra projekter, som nu kan imødekommes, ventes at give en merreduktion af kvælstofudledningen på 43 ton om året.
Dermed bliver den samlede reduktion som følge af projektet på cirka 158 ton per år, og det er positivt, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
- Landbrugets udledning af kvælstof stiger i øjeblikket, og det er dybt problematisk for naturen. Minivådområderne har været for længe om at komme i gang, og derfor er jeg glad for, at der nu endelig sker noget, siger hun.
Men det er en dyr ordning, og derfor så foreningen hellere, at jorde med stor kvælstofudledning permanent blev taget ud af drift og i stedet udlagt til natur.
- Minivådområder er en lappeløsning. Der er brug for varige løsninger i stedet for de her små anlæg rundt omkring. De er på længere sigt en dyr og ineffektiv måde at nedbringe kvælstofudledningen på, siger Maria Reumert Gjerding.
Landmænd og lodsejere kan få dækket 100 procent af deres udgifter til at etablere et minivådområde. Pengene kommer primært fra EU’s Landdistriktsprogram.
Et minivådområde er konstrueret vådområde, der renser drænvand for kvælstof og fosfor.
/ritzau/