Afsløringen af den hidtil største sag om ulovlig import af pesticider, får nu myndighederne til at advare 2300 navngivne landmænd.
Politi, Skat, Miljøstyrelsen og Plantedirektoratet har sendt et brev til dem, hvor der står, at de risikerer at blive udtaget til kontrol.
Det skriver JydskeVestkysten.
Lige nu er tre mellemmænd fra Djursland sigtet for ulovlig import og salg af pesticider for så store beløb, at de har kunnet leve af det, fortæller Bettina Kaastrup, der specialkonsulent i Skat i Skive.
"Det her er noget af det alvorligste, vi nogensinde har set. Grænsekontrollen kan ganske enkelt ikke følge med. Derfor arbejder tre myndigheder nu sammen med politiet, så vi har mulighed for at komme ud på uanmeldt besøg hos landmændene," siger hun til avisen.
Hvis landmænd bliver dømt for at importere ulovlige pesticider kan det give bødestraf og risiko for at blive trukket i landsbrugsstøtten.