Hvis man i fremtiden vil undgå, at dårlige læse- og regnefærdigheder går i arv i generationer, så kræver det, at lærerne får bedre mulighed for at forberede sig, mener Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
- Vi skal satse på, at eleverne får en undervisning af høj kvalitet. Det er langt vigtigere end at få meget undervisning. Vi skal altså vægte kvalitet frem for kvantitet. Der har man prioriteret forkert i Danmark, siger han.
Udtalelsen kommer som reaktion på en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som ifølge Politiken viser, at børn med akademiske bedsteforældre klarer sig bedre i skolen end børn, hvis bedsteforældre er ufaglærte.
Lærerformanden mener, at de mange undervisningstimer i folkeskolen gør, at lærerne ofte kommer til at lave en undervisning, som rammer gennemsnitseleven.
- Med indførelsen af de lange skoledage har vi i Danmark satset på, at eleverne skal have rigtig mange undervisningstimer. Men det betyder også, at der er meget dårlige muligheder for at skabe kvalitet, siger Anders Bondo Christensen.
- Hvis vi skal løfte de elever, som ikke har den nødvendige opbakning hjemmefra, så kræver det, at læreren har tilrettelagt undervisning, der er målrettet den elev, lyder det.
Den nye analyse viser, at 87 procent af de børn, der har mindst én akademisk uddannet bedsteforælder, klarer sig godt i de nationale test.
Det gælder kun for 65 procent af de børn, hvis bedsteforældre alle er ufaglærte.
Den sociale arv slår endnu stærkere igennem mellem forældre og børn, hvor 87 procent af børn med mindst en akademisk uddannet forælder klarer sig godt i dansk og matematik.
Det gælder kun for 57 procent af børn af ufaglærte forældre i dansk og 53 procent i matematik.,
- Det er chokerende, at den sociale arv stadig er så stærk i et land som Danmark, hvor vi har haft gratis uddannelse i så mange år, siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i AE.
/ritzau/