Skolelederne har generelt ja-hatten på, når det handler om holdningen til det omdiskuterede tiltag om inklusion i folkeskolen.
Fire ud af fem skoleledere erklærer sig enten "enig" eller "meget enig" i målsætningen om, at elever fra specialskoler i højere grad skal deltage i den almindelige undervisning.
Derimod er det kun en ud af fem lærere, der har det på samme måde. Lærerne er altså overvejende skeptiske overfor, at de får elever med blandt andet ADHD og autisme over i den almene undervisning.
Den markante forskel på lærernes og ledernes syn må give anledning til bekymring, mener skoleeksperten Niels Egelund. Han har været projektleder på undersøgelsen, der er et dokumentationsprojekt af 12 kommuners arbejde med øget inklusion fra 2013 til 2015.
- Der vil altid være en forskel på skolelederne og lærernes syn, men - at gabet mellem deres holdninger er så stort - er meget problematisk, siger han til Avisen.dk.
Undersøgelsen, som Niels Egelund har været projektleder for, er gennemført af Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik og SFI på vegne af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Finansministeriet og KL.
Skoleleder: Ok med uens syn
Lærerne føler sig ikke ordentligt klædt på til at tage sig ordentligt af børnene med særlige udfordringer, viser undersøgelsen.
Over en tredjedel af lærerne svarer, at de "slet ikke" er blevet tilbudt kompetenceudvikling. Og kun 10 procent mener, at de er blevet tilbudt kompetenceudvikling "i høj grad" eller "i meget høj grad".
Modsat mener langt over halvdelen, nemlig 74 procent, af lederne, at deres skole har en strategi for arbejdet med inklusion.
De forskellige opfattelser holder dog ikke formanden for skolelederne, Claus Hjortdal, vågen om natten.
- Der er ikke noget galt i, at man opfatter inklusionsindsatsen forskelligt. Som skoleledere ser vi det store billede, og hvordan det ser ud med ressourcerne. Lærerne ser på deres egen undervisning, og derfor svarer de anderledes end lederne, siger han til Avisen.dk.
De fleste af skolelederne svarer også, at de i dette skoleår har holdt en pædagogisk dag om inklusion, har haft lærere på relevante kurser og har taget andre initiativer i forhold til arbejdet med bestemte pædagogiske værktøjer, fremgår det af undersøgelsen.
Mangler redskaber til opfarende elever
Ifølge Niels Egelund er det positivt, at skolelederne er optimistiske over for deres inklusionsindsats, men hvis ikke de ikke sørger for, at der kommer klare strategier i hverdagen, giver det anledning til frustration i klasseværelserne.
- Læreren har i høj grad fået generelle kurser om, hvor vigtigt det er at inkludere. Men de efterspørger, hvad de skal gøre, når det pludselig brager løst i en time, eller når en elev pludselig går amok, siger han.
Der er endnu ikke mange skoler, der har en uddannet inklusionsvejleder på skolen. Dem finder man nemlig kun på 26 procent af landets skoler, fremgår det af undersøgelsen.
En af de få inklusionsvejledere er 51-årige Vibeke Christensen, der er AKT-lærer på Byskolen i Helsingør.
Hun beskriver sig selv, som en ildsjæl, når det kommer til inklusion, men hun er godt klar over, at nogle af hendes kollegaer ikke altid føler sig klædt på til at varetage inklusionen.
- Opgaven kan godt nogle gange føles uoverskuelig, fordi man for eksempel skal håndtere nogle børn i affekt, siger hun.
For tre år siden fik alle lærerne på Vibeke Christensens skole et 30-timers kursus i inklusion. Men den lærdom blev hurtigt forældet, mener hun.
- Efter tre år udvikler verden sig, og så er der behov for, at lærerne kommer på et nyt kursus. Det er vigtigt at finde ud af, hvilke kompetencer man mangler, siger hun.
Eksperter skal hjælpe med et fælles syn
Regeringen, har netop nedsat en ekspertgruppe, der skal se på udfordringerne på inklusionsområdet og give anbefalinger til, hvordan de enkelte skoler bedst kan håndtere inklusionen.
Claus Hjortdal er udpeget til at stå i spidsen for gruppen. Han forsikrer overfor Avisen.dk, at en af gruppens opgaver bliver at få lærerne og ledernes billeder af inklusionsindsatsen til at være mere ens.
Siden 2010 har kommunerne på landsplan øget andelen af elever i den almene undervisning i folkeskolen fra 94,2 til 95,2 procent.