Det er ikke den store optimisme, der mandag morgen præger lærernes formand og chefforhandler, Anders Bondo Christensen, forud for mandagens forhandling i Forligsinstitutionen.
I kølvandet på de sammenbrudte forhandlinger fredag nat mellem KL og Danmarks Lærerforening skal han igen til forhandlingsbordet i forligelsen på vegne af de statsansatte lærere, der er ansat på privatskoler, erhvervsskoler og efterskoler.
På den anden side af bordet sidder Moderniseringsstyrelsen under finansminister Bjarne Corydon (S).
- Jeg har oplevet en ufattelig tæt koordinering mellem det kommunale og statslige område. Det har selvfølgelig også indflydelse på mine forventninger i dag, når det kommunale område brød sammen, siger Anders Bondo.
- Vi er klar med et forslag, der efter min bedste overbevisning burde kunne sikre, at vi undgår en ødelæggende lockout, som er på vej. Vi går klart efter et kompromis. Men det er svært at se en løsning, siger han.
Han frygter samme - i hans øjne - firkantede holdning fra modparten som fra KL, når parterne mødes klokken 10.
Hvis det ender med sammenbrudte forhandlinger og lockout, vil omkring 280.000 elever stå uden undervisning.
På fri- og privatskoleområdet vil omring 100.000 elever mærke lockouten, men også elever på VUC, AMU, sosu-skoler og produktionsskole vil stå uden undervisning, hvis lærerne lockoutes.
Det store stridsspørgsmål i forhandlingerne mellem staten og underviserne er, lige som ved forhandlingerne mellem KL og Danmarks Lærerforening, en arbejdstidsaftale.
Kernen er, om lærernes arbejdstid skal være overenskomstbestemt, eller om det skal være op til den enkelte skoleleder at tilrettelægge arbejdstiden. 80 procent af de statsansatte er omfattet af arbejdstidsaftalen.
Finansministeriet har tidligere i forhandlingerne krævet, at aftaler om arbejdstid med lærerne skal bortfalde.
I februar blev finansminister Bjarne Corydon (S) og Akademikernes Centralorganisation (AC) enige om en ny overenskomstaftale, der ændrer på arbejdstidsreglerne for lærerne på danske gymnasier.
Dermed får skoleledelserne på de enkelte skoler fremover bedre mulighed for at forhandle arbejdstid med den enkelte lærer og afgøre, hvor meget tid lærerne skal bruge på forberedelse og undervisning.
/ritzau/