Hun storhitter, ligger nummer et på hitlisterne verden over, og millioner af fans følger hende over hele kloden.
Men selv om Lady Gaga er en mega-stjerne, så kan hun alligevel godt komme i svære økonomiske vanskeligheder.
I et interview med Financial Times fortæller sangerinden, hvordan hun lige pludselig stod med en kæmpe gæld på tre millioner dollars uden at vide det.
Det var blandt andet de mange overdådige kostumer, sceneopsætninger og høje produktionsomkostninger, der var med til at give stjernen den store gæld og efterfølgende konkurserklæring
"Jeg smed alt, hvad jeg havde i det show," fortæller Lady Gaga i et interview med det britiske Financial Times.
"Jeg blev faktisk erklæret konkurs, efter at jeg første gang forlængede min Monster Ball-turné. Og det sjove var, at jeg anede det ikke! Jeg kan huske, at jeg ringede rundt til alle og sagde 'hvorfor siger folk, at jeg ikke har nogle penge? Det er for åndssvagt, jeg har fem nummer-ét singler'," fortæller Lady Gaga.
"Folk sagde til mig 'Ja, men du har tre millioner i gæld'," siger hun.
Kilde: Financial Times