En 23-årig kvinde blev i går aftes overfaldet af en ukendt gerningsmand på Gammel Køge Landevej i København.
Hun blev skåret både i ansigtet og ryggen, og hun fik desuden spark i maven, skriver politiken.dk.
Det har endnu ikke været muligt at afhøre kvinden, som er indlagt i chokeret tilstand.
Manden bag overfaldet stak bagefter af i et grønt område bag ved Åmarken Station. Politiet vil ikke fortælle om motiv, men offer og gerningsmand kendte næppe hinanden.
Gerningsmanden beskrives som 185 centimeter høj, bredskuldret og dansk af udseende. Han var iført sort jakke, hvide kondisko og læderhandsker.