Kvinde får millionerstatning efter vaccine

En kvinde fra Thisted-området har fået en erstatning på mere end en million fordi hun blev syg af influenzavaccine.
Vaccinen mod svineinfluenza har gjort flere syge efterfølgende.
Vaccinen mod svineinfluenza har gjort flere syge efterfølgende. Foto: www.colourbox.com (Arkivfoto)

Hun skulle have været fri for gener i forbindelse med H1N1-influenzaen også kendt som svineinfluenza.

Men social- og sundhedsassistenten Karin Søe Larsen endte med at blive alvorligt syg af influenzavaccinen.

Nu er hun netop blevet tilkendt en erstatning på 114.900 kroner for en méngrad på 15 procent som følge af vaccinen. Det oplyser TV 2 Midt-Vest.

Samtidig har Karin Søe Larsen, der tog vaccinen efter opfordring fra Thisted Kommune, modtaget 1.027.027 kroner i erstatning for 20 procents tabt arbejdsevne.

"Jeg blev lammet. Det er yderst sjældent, at det går så galt, men jeg var meget uheldig," siger Karin Søe Larsen til TV 2 Nyhederne. Hun lider nu af skelerose, men har fundet job igen.

Det er Fagforbundet FOA, der har hjulpet hende med at få erstatningen for vaccinen, der gjorde hende syg i januar sidste år.

Ifølge FOAs fagblad er der nu en lignende sag på vej. Og der kan være mange at vælge mellem, for over 300.000 danskere modtog vaccinen.

Kilde:TV 2 Midt-Vest

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.