En ny chatrobot, ChatGPT, som californiske OpenAI har lanceret, er et kvantespring teknologisk inden for kunstig intelligens.
Det mener Anders Søgaard, der er professor i datalogi og filosofi ved Københavns Universitet.
Han sammenligner den nyeste udvikling med, hvordan lommeregneren ændrede måden at lave matematik på.
- Denne model har chokeret ved at være så god til at tale sammenhængende om så mange emner og have en lang række funktionaliteter, som de her modeller tidligere ikke har haft, siger Anders Søgaard.
Teknologien, der ligger bag ChatGPT, peger Anders Søgaard på, ikke nødvendigvis er nyskabende.
- Teknisk virker det som om, at denne her model er lavet med værktøjer, vi allerede har i vores værktøjskasse.
- OpenAI har bare været virkelige omhyggelig og virkelig grundig med at få trænet en meget stor model baseret på rigtig meget data, og så har de haft et meget langt forløb, hvor de har justeret modellen og prøvet den af.
I dag skriver folk med chatrobotter på hjemmesider, og mange med smartphone benytter sig at den personlige assistent, der er integreret i den.
- Nu taler vi om modeller, der har en kvalitet, hvor de ikke bare kan give information om, hvordan trafikken er mellem København og Roskilde og hvilke film, der går i biografen.
- Jeg har kolleger, der har præsenteret denne model for eksamensopgaver inden for mange forskellige felter som socialvidenskab, jura og datalogi.
- I gennemsnit løser den de opgaver lige så godt som en rigtig god studerende, siger Anders Søgaard.
Modellen har dog stadig især en begrænsning i forhold til menneskelig intelligens. Den har ikke sin egen mening.
Samtidig betyder det, at den ikke kan retfærdiggøre sine valg og forklare, hvorfor den vælger de ord, den gør.
De etiske dilemmaer ved kunstig intelligens har før været diskuteret. Den teknologiske udvikling gør derfor blot diskussionen endnu vigtigere.
- Der kommer til at være nogle lavpraktiske udfordringer som, hvordan eksaminerer vi vores studerende frem over, når de kan sidde og have adgang til et værktøj, der kan lave rigtig gode universitetsopgaver.
- Denne slags sprogmodeller sætter spørgsmålstegn ved autenticiteten af alt fra forskningsartikler til journalistik. I takt med, at vi begynder at læne os op ad disse modeller, deres analyser og deres gode råd, er vi naturligvis nødt til at spørge, hvad farerne er ved det, siger Anders Søgaard.
/ritzau/