Lige over halvdelen af danskerne over 14 år arbejder.
Den anden halvdel er enten på pension eller dagpenge, sygedagpenge, SU, kontanthjælp eller tjener ingenting.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik over danskernes indtægter i 2010, som er seneste år, der er opgjort.
55,5 procent af danskere over 14 år fik størstedelen af deres indtægt fra arbejde det år. Men de erhvervsaktive er meget ujævnt fordelt over landet.
Se kortet: Hvor mange arbejder i din kommune
Lolland og Langeland er bundskrabere
I bunden ligger Lolland, Langeland, Ærø hvor kun omkring 45 procent af befolkningen tæller som erhvervsaktive.
Det er de kede af i bundskraberen Lolland Kommune, men ikke overraskede.
”Jeg kender ikke det nye tal, men jeg kan høre, at der er intet nyt under solen,” siger Stig Vestergaard (S), borgmester med 44,4 procent erhvervsaktive.
Hele Nordjylland, Sønderjylland og Fyn har en andel af erhvervsaktive på under 55 procent.
Kun i kommuner er der flest i job
Kun i ti kommuner er det seks ud af ti, der får størstedelen af deres indtægt ved at arbejde. Sådan var det ikke i 2002, hvor 42 kommuner, heraf tre over 70 procent. I 2010 er det ingen af de ti, der når over 64 procent.
Det er Egedal Kommune i Nordsjælland, der er topscoren. Her peger borgmester Willy R. Eliasen (V) på nærheden til København.
Kommunen sender hver dag 17.000 pendlere ud af kommunen og de kommer hjem med så mange penge, at de bringer Egedal ind på top ti over kommunerne med borgere med højeste indkomst. Derudover har kommunen mange små virksomheder.
Egedal: "Vores borgere er bare stærkere end i Ballerup"
Og kan nøjes med 22 procent, der er på pension. Det skyldes især, at der er ganske få førtidspensionister.
I Egedal Kommune er der bare 3.5 procent af de 30-59-årige på førtidspension. I den tilstødende kommune Ballerup er det næsten tre gange så mange.
”Det har noget med befolkningssammensætning at gøre. Førtidspension er jo ofte forbundet med en svagelighed. Det er måske ikke de rigtige ord at bruge, men vores befolkning er fysisk stærkere end Ballerups,” siger Willy R. Eliasen.