35.000 kroner om året per langelænder.
Så mange penge sender andre kommuner via udligningsordningen til Langeland Kommune, og flere andre danske øer.
Øerne har det til fælles, at op mod hver tredje er over 65 år. Kun omkring 45 procent af øboerne over 14 år tjente i 2010 mere selv, end de modtog i overførselsindkomst. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Se kortet her: Hvor mange arbejder i din kommune
Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter, mener at situationen er alvorlig.
Minister: Vi har ikke fattet alvoren
”Vi er i gang med en fuldstændig ændring af vores land, som vi ikke har set siden industrialiseringen. Jeg tror ikke, alle har forstået rækkevidden af det, og den udfordring, det er for de kommuner,” siger Carsten Hansen.
Han mener, at øernes og de øvrige landdistrikters problem er, at ufaglærte arbejdspladser forsvinder, og de unge flytter til byerne. Landbrug og fiskeri og råstofudvinding har ikke brug for ret meget arbejdskraft længere og meget af den arbejdskraft kommer fra Østeuropa.
”Det er en udvikling, der er bygget op gennem en årrække, og den kan man ikke bare vende med et snuptag,” siger ministeren.
Send flere penge
Han mener, regeringen allerede har gjort meget med kickstarten med to boligaftaler, der skaber arbejdspladser, en ø-aftale med tilskud til færger, og et teleforlig, der sikrer 10 megabit bredbånd, så man vil kunne arbejde hjemmefra. Og til sidst en udligningsreform med 400 millioner mere om året til de fattige kommuner.
Men det er vel ikke en holdbar løsning bare at sende flere penge?
”Der er sket en ændring af arbejdsfordelingen, så hovedstaden producerer næsten halvdelen af BNP. Samtidig skal vores hovederhverv uden for byerne stort set ikke har brug for arbejdskraft i forhold til hvad de gjorde tidligere. Der er ikke en målsætning om, hvor mange eller få der skal bo udenfor de større byer, men vi skal sikre lige og ordentlige vilkår,” siger Carsten Hansen.
Det går bedre på Ærø
Han peger på Ærø, som faktisk har vækst i befolkningstallet, fordi ældre flytter til fra blandt andet hovedstaden for at nyde deres otium i et billigt hus i smukke omgivelser. Og de ældre er den rigeste del af den danske befolkning.
Men den slags tilflytning skaber hverken arbejdspladser eller gør noget ved øernes ældre befolkning, der betyder de på sigt uddør.
”Principielt mener jeg ikke, at nogen dele af Danmark udover Den Gamle By og museet i Brede, skal være frilandsmuseum, så vi skal skabe gode rammer på øerne, der giver lyst til at flytte til. Jeg er på ingen måde pessimist. Jeg tror, vi kan skabe en ny sammenhæng mellem land og by, men det er et langt sejt træk,” siger Carsten Hansen.
Styrk ervhervsskolerne
Ifølge Carsten Hansen arbejder man også på at skabe gode erhvervsskoler i udkants kommunerne. Og netop det mener direktør og økonom i Ae-Rådet, Lars Andersen kan være med til at trække flere arbejdende danskere ud i provinsen.
Lars Andersen mener, at de områder med få erhvervsaktive også karakteriseret ved, at en lav andel af de unge får en uddannelse. Man kan komme langt med at sikre, at de unge får en erhvervsuddannelse
”De lange uddannelser ligger i de store byer, og sådan er det. Men de store grønne områder på kortet i Vest- og Midtjylland er ikke plastret til med universitetet. Der er de inde i en god cirkel. Et større udbud af uddannet arbejdskraft tiltrækker virksomheder og får de unge til at blive,” siger Lars Andersen.
Han mener, at uddannelser og den vækst, som alle mangler i øjeblikket på grund af krisen kan vende udviklingen.
Lars Andersen ser ikke en nem løsning på, at de danske øer er ved at udvikle sig til plejehjem med havudsigt til alle sider. Øerne har brug for yngre beboere.
”Øerne bliver nok aldrig et kraftcentrum. Men hvis der kommer mere gang i for eksempel Sydfyn kan det give noget pendling til øerne ud for. Tidligere har man også kunnet tiltrække beboer, der kunne arbejde hjemmefra og flyttede ud på øerne for naturen og billige boliger,” siger Lars Andersen.
Når rige kommuner skal sende en del af deres indtægter til fattige kommuner, skyldes det et ønske om, at kunne sikre, at befolkningen – uanset hvilken kommune de bor i – har adgang til offentlig service af samme kvalitet.
Pengene går til at dække de særligt store udgifter, som de fattige kommuner har til for eksempel ældre, førtidspensionister, psykisk syge og social belastede børn og familier.
Reformen er også blevet kaldt Robin Hood-reformen