Den australske krokodille-jæger Steve Irwin døde sidste år i en meget omtalt ulykke med en djævlerokke.
TV-stjernen vender nu tilbage til skærmen i et natur-program for børn, hvor hans datter Bindi skal være vært.
Programmet kommer til at hedde ’Bindi: The Jungle Girl’, og det får premiere i USA i juni.
Krokodille-jægeren begyndte optagelserne af programmet før sin død sidste år, og det nu de optagelser, der kommer til at indgå i de første afsnit af børneserien.
Det er meningen, at de ugentlige afsnit skal få børn til at interessere sig mere for naturen og dens beskyttelse.
I programmet bor Bindi i en træhule, som både Steve Irwin og hans kone Terri vil komme på besøg i. Bindi får besøg af en direktør for en australsk zoologisk have.
Det vides endnu ikke om showet får premiere på dansk tv.