Det blev traditionsklubben Flamengo fra Rio de Janeiro, som slog klørene i Ronaldinho, der dermed slutter sin europæiske karriere.
Dermed vender den brasilianske bold-ekvilibrist hjem til sit fodboldtossede hjemland efter mange års udlandseventyr, hvor han har spillet for storklubber som FC Barcelona og senest A.C. Milan.
Den 30-årige driblestærke grinebider, skriver kontrakt med Flamengo frem til 2014, hvor Brasilien i øvrigt afholder verdensmesterskaberne i fodbold.
Ronaldinhos unægtelige evner på grønsværen sparkede nyt liv ind i Barca-mandskabet, som vandt mesterskabet i 2005 og 2006, men efter han skiftede til Milan i 2008, dykkede formkurven, og brasilianeren endte med at miste sin plads i startopstillingen.
Kilde: Skysports.com, BBC